Peter PG bliver jeg kaldt til daglig - i hvert fald i mit virke som folkeskolelærer i de ældste klassetrin. Mit alias er jeg efterhånden så vant til i dag, at det bare er blevet en del af mig.
Jeg har startet bloggen og websitet FraFatter.dk, fordi jeg har to drenge, som jeg og familien ofte læser bøger for. I forbindelse med læseoplevelserne har vi herhjemme til tider savnet noget, der kan bruges specifikt som led i opdragelsen af de to purke. Ikke fordi det ikke findes på bogmarkedet i dag, men snarere, fordi jeg tilsyneladende er en kende kræsen og kritisk anlagt. Jeg havde brug for, at ordene kom endnu mere fra mig.
Det betyder, at jeg har kastet mig ud i at skrive små fortællinger, der har en underfundig indvirkning på vores børn.
"FraFatter.dk udgiver små læringsfortællinger til onlinebrug - og de er ganske gratis!"
I alt sin enkelthed, så handler det om at få gode oplevelser gennem små simple fortællinger. Jeg har som mål, at historiernes længder bliver i "godnat-format", så de egner sig til den stille aftenstund. Samtidig kan man skrue op og ned for tempoet - leve sig ind i karaktererne - og få sig en hyggelig snak med de små undervejs.
Jeg skriver med en indbygget humor, der efter forlydender også kan underholde de voksne lidt, når der læses højt. Rim og remser er ofte fast inventar i fortællingerne, hvilket gør dem lettere at huske, både for barnet og den voksne.
Står du i en situation, hvor du synes dit barns adfærd trænger til et lille puf - fx i en bestemt dagligdagssituation, som igen og igen går i hårdknude. Så kan en FraFatter.dk fortælling, danne en sjov og anderledes indgangsvinkel til en mulig ændring af guldklumpens adfærd.
Det eneste det kræver af dig er, at du benytter kontaktformularen, som du i øvrigt kan få adgang til flere steder på sitet ;-)
Vi aftaler detaljerne over mail - og jeg vil derefter, give mig i kast med at skrive en fortælling, som opdrager i børnehøjde. Der behøver ikke være tale om et køb af historien. Hvis jeg tænker, at forslaget er godt, så kan det indgå som en del af mit gratis portfolio, som ligger til fri læsning her på siden.
De bedste hilsner
Peter Ginnerup Skyldahl Sørensen
aka
PeterPG // FraFatter.dk
Psssst...!
Hvis du kan lide hvad du ser, så husk at dele det med venner og bekendte - og smid gerne en kærlig kommentar efter mig på de sociale medier - tak!
Jeg er både på instagram og facebook m.m.
Håber at høre fra dig...